- Store drenge kan også fejle

Britt Kristensen
Kim søndergaard (tv) og Lasse Lauesen har fået en speciel start på ingeniørstudiet. Foto: Dorthe Hertz
Aalborg 4. september 2009 06:00

AALBORG: De ingeniørstuderende på Badehusvej i Aalborg ved siden af P-huset havde kun været på universitet i to dage, før de havde første parket til, hvad der kan ske som færdiguddannet, hvis ikke alle detaljer klapper. - Det er lidt specielt at se, at de store drenge også kan fejle, siger Lasse Lauesen, og hans nye studiekammerat Kim Søndergaard. - Selvom det ikke er bygninger, jeg skal arbejde med, viser det, at alle komponenter til et stort system skal have en lav fejlrate, hvis ikke det skal koste virksomheden mange penge, funderer han. De to nystartede studerende kunne pludselig ikke komme ind i grupperummene, da politiet afsprærrede området. - Vi var på vej tilbage efter frokost, og så kom der masser af politibiler og motorcykelbetjente med fuld udrykning. På det tidspunkt anede vi ikke, hvad der foregik, fortæller Kim Søndergaard. De to synes, at dagene har været hektiske og det fortsætter de kommende dage, hvor de i højere grad må deles om grupperum i andre dele af området. - Oveni al den panik der er med at finde rundt som ny, så skal vi så finde nye lokaler, ler Lasse Lauesen, der flyttede fra Skjern til Aalborg for en uge siden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...