Aalborg

Store familier og mange måltider

Et besøg på toilettet var en skræmmende oplevelse for de danske piger.

Et besøg på toilettet var en skræmmende oplevelse for de danske piger.

NYANDIWA:Fredag 13. juli skulle vi igen op på GBSS. Denne gang for at møde de piger, som skulle have os med hjem og overnatte ved deres familie. Vi fulgtes ad to og to, og vi var vældig spændte på at komme ud og opleve noget for os selv. Da vi alle er piger, blev vi også sendt ud til nogle piger fra GBSS. Gåturen hjem til bopladsen var vældig hyggelig, men da vi nåede frem blev vi sendt ind i huset til mændene, mens pigerne skulle ud og hjælpe til i køkkenet. Det er deres måde at vise respekt og give status, når man sidder tilbagelænet og bliver vartet op, oftest med en lunken Coca-Cola i hånden. På samme måde er det også vigtigt og respektfuldt, at alle kommer over og hilser på gæsterne. I nogle tilfælde kan dette dog blive lidt for meget. F.eks. hvor Mette og Mette boede, havde manden fem koner og lidt under 50 børn og x antal børnebørn, der alle gerne ville hilse på de blegfede hvide skabninger med sundhedssandaler. I dette samfund er respekten for de ældre meget stor, da det er dem, der har den største viden og har mest erfaring i livet. Efter at være kommet hjem fra vores familiebesøg har vi også snakket om, hvor ærgerligt det egentlig er, at vi ikke lærer mere af vores bedsteforældre. F.eks. Bedstes hemmelige ingrediens i æblekagen, eller blot gode historier fra deres barndom som kan fortælles om aftenen i stuerne. Egentlig var det hyggeligt og dejligt at være på besøg hos familierne. Det var først når vi fik brug for et toilet, at det blev problematisk. For når vi skulle på toilettet, eller mangel på samme, var der en livlig aktivitet i det lille blikskur. Det var dog ikke rengøringsdamer, der rendte rundt, men tværtimod mider og kakerlakker der håbede på at få en del af kagen. Lugten var slående og næsten ubeskrivelig. Stanken rammer en så hårdt som en lastbil på en motorvej! Det gør det heller ikke lettere, når de propper en med mad. På Christines og Maries besøg gik de højt op i at spise meget. Lørdag efter at være kommet tilbage fra kirken fik vi en ordentlig frokost, og som sædvanlig insisterede de på at vi tog to gange. Ikke nok med det, så kom kirkens og landsbyens vigtigste medlemmer en time senere for at få frokost. De insisterede også på at vi spiste frokost med dem, selv om vi pænt sagde, at vi havde fået frokost én gang. Men nej, den gik ikke! For pastoren mente, at her I Kenya spiser man kontinuerligt. Så de fik stukket to store stykker papaja i munden som de pænt måtte forsøge at nyde. Det er klart, at de gerne vil fremstå velhavende og uden problemer, men vi ved dog godt, at det egentlig er de færreste gange der er nok mad på bordet. Besøget var vældig interessant og noget af et kultursammenstød for os danske teenagere, som ser rindende vand og elektricitet og et fyldt køleskab som en selvfølge.