EMNER

Store forventninger til ny opfindelse

B 6 i Sæby forventer rulle-vaskeklude vil føre til stor eksport til de 12 lande, pantetretten gælder

SÆBY:Sæby-virksomheden B6 A/S har fået patent-rettigheder til en ny opfindelse. Den forventes at åbne nye eksportmarkeder for virksomheden. Der stilles store forventninger til patentet, der gælder engangs-vaskeklude-produktet SoftRoll.Det har allerede har fået en god modtagelse blandt forbrugerne. Patentretten gælder 12 europæiske lande. Virksomheden B6 producerer årlig ca. 300 millioner firkantede engangs-vaskeklude, der for størstedelens vedkommende afsættes på hjemmemarkedet. Ændres radikalt Men efter opfindelsen af det nye produkt - engangs-vaskeklude på rulle - ventes der også for alvor at komme gang i eksporten af vaskeklude. - Vi venter, at skum-vaskekludene - den første større nyskabelse på området i 15 år - vil ændre radikalt på brugen af engangs-vaskeklude både i Danmark og i udlandet, fortæller B6 Gruppens administrerende direktør, Klaus Lantz, og markedschef Sten Jørgensen. - Derfor ser vi et stort og nyt marked for de nye rulle-vaskeklude tilføjer de. - Vi forventer os meget af patentet påSoftRoll og håber, at produktet vil åbne nye markeder for os. Tankevækkende -Der er nemlig ikke på samme måde tradition for at bruge engangs-vaskeklude uden for Danmark. Her bruger man i stedet "wet-wiwes" med masser af kemi og miljøskadelige stoffer. Det er i sig selv tankevækkende, når vi ved, at vaskekludene primært bruges til babyer, og at parfumeallergi er på hastig fremmarch. Markedschef Sten Jørgensen tilføjer: - Mit bud er, at vi med den rigtige indsats i udlandet kan skabe et helt nyt produktomårde, der vil blive opfattet både som innovativt, miljørigtigt og børnevenligt. Flere arbejdspladser -Lykkes vi med lanceringen, forventer vi, at der vil blive skabt flere arbejdspladser på vores produktionsanlæg i Sæby, siger administrerende direktør Klaus Lantz. De 12 patentmarkeder er de første mål for en international lancering. Siden vil Asien og USA formentlig være gode bud på kommende eksportmarkeder. Patentet gælder foruden Danmark Sverige, Holland, England, Frankrig, Tyskland, Svejts, Østrig, Belgien og Spanien. Det unikke Det unikke ved SoftRoll-vaskeklude er i følge virksomheden, at rullen ikke vokser ved udpakning, som det er tilfældet med vakuumpakkede vaskeklude. Samtidig er det ikke længere nødvendigt at bruge en saks for at klippe kludene i stykker. Som på en køkkenrulle er de enkelte stykker adskilt med en perforrering, så det er let at tilpasse kludenes størrelse til både små og store opgaver.Endelig er der med rullen orden og samling på kludene, så det er nemmere at tage dem med i f.eks. en pusle-taske. Samtidig produceres den nye "generation" af vaskeklude i en ekstra blød luksusudgave. I Danmark sælges SoftRoll i meget karakteristisk og anderledes rød indpakning gennem Bilka, apotekerkæden "dit apotek" foruden over internettet. Ny dispenser B6 har i øvrigt sideløbende med rullen udviklet en lukket dispenser til eksempelvis hispitalsbrug. Dispenseren har allerede betydet, at man på Rigshospitalet iKøbenhavn har kunnet forbedre hygiejnen ved brug af engangs-vaskeklude. I øvrigt bruger hovedparten af de danske hospitaler og mange institutioner i forvejen B6's kvadratiske engangs-vaskeklude sammen med virksomhedens øvrige sortiment af vævede og skumplastbaserede produkter.