Store forventninger til stormøde

I aften har Sejlflod Kommune inviteret til stormøde om fremtidens skolestruktur, der efter oplæg fra Kommunernes landsforening går ud på at lukke Nr. Kongerslev Skole, reducere skolen i Gudumholm og gøre Tofthøjskolen til den store, dog med 10. klasserne "solgt" til Aalborg. - Vi tror og håber, der kommer et sted mellem 200 og 300 mennesker til mødet, siger formanden for skolebestyrelsen ved Nr. Kongerslev Skole, Inge Kjeldsen. I Nr. Kongerslev har en stor del af beboeren bebudet, at de vil sælge deres huse og flytte fra området, hvis skolen bliver lukket, mens politikerne indtil videre kun har besluttet at lægge forslaget til skolestrukturen ud til offentlig debat. På mødet i aften bliver der for første gang mulighed for en dialog mellem politikere og befolkningen.