Brønderslev

Store forventninger

Bordtennissæsonen i gang

Mads Jørgensen i sit hjem nummer to, nemlig BI-Centeret. Privatfoto

Mads Jørgensen i sit hjem nummer to, nemlig BI-Centeret. Privatfoto

BRØNDERSLEV:En ny bordtennissæson står for døren. Det bliver uhyre spændende for de nye spillere, der i disse dage deltager i deres første bordtennistræninger.

Men også spillere, der har spillet i flere sæsoner ser med spænding frem til at komme rigtigt i gang med sæsonen.

Mads Jørgensen er 14 år og spillede i sidste sæson på BI’s drengedivisionshold.

- Jeg startede med at spille bordtennis, fordi en af mine venner spillede, og jeg synes det så sjovt ud.

- Da jeg selv prøvede kunne jeg megagodt lide det. Efter et par måneder begyndte jeg at spille seriøst og har elsket det helt fra starten, fortæller Mads Jørgensen, der hver uge bruger mange timer i træningslokalerne på BI-Centeret.

- Jeg glæder mig til at se, hvad den nye sæson kommer med, hvordan jeg forbedrer mig og, hvilke nye spændende spillere jeg kommer til at møde. Det helt store mål for den kommende sæson er at blive så god, at jeg kvalificerer mig til DM. Slutter Mads Jørgensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.