Store klasser - ja tak

Flere skoler i Aalborg har klasser med både 27 og 28 elever, men kun et fåtal opfatter det som et problem

- Klas­se­væ­rel­ser­ne kun­ne selv­føl­ge­lig godt være stør­re. Men i det dag­lige fun­ge­rer det al­li­ge­vel. Det er jo sjæl­dent, at alle sid­der ned på en gang, for vi ar­bej­der me­get i grup­per og hold på tværs af klas­ser­ne. Så­dan si­ger sko­le­le­der Me­re­the Hau­gaard Jen­sen, Sofiendalskolen, om klas­ser­ne med 26, 27 el­ler 28 ele­ver.	ar­kiv­fo­to: micha­el koch

- Klas­se­væ­rel­ser­ne kun­ne selv­føl­ge­lig godt være stør­re. Men i det dag­lige fun­ge­rer det al­li­ge­vel. Det er jo sjæl­dent, at alle sid­der ned på en gang, for vi ar­bej­der me­get i grup­per og hold på tværs af klas­ser­ne. Så­dan si­ger sko­le­le­der Me­re­the Hau­gaard Jen­sen, Sofiendalskolen, om klas­ser­ne med 26, 27 el­ler 28 ele­ver. ar­kiv­fo­to: micha­el koch

AALBORG:Selvom et nyt forskningsprojekt advarer mod uro og dårlig trivsel i klasser med mere end 25 elever, er det langt fra hverdagen i mange af Aalborgs Skoler. På godt en tredjedel af kommunens 37 skoler er der i dag klasser med 25 - 28 elever, og selvom det giver trængsel, opfatter de færreste det som et problem. - Det handler ikke så meget om klassens størrelse men mere om, hvordan man bruger skolens ressourcer, siger Grethe Andersen. Hun er skoleleder på Vester Mariendal Skole, hvor der er forholdsvis få elever i de mindste klasser men godt fyldt op mellemgruppen og de ældste klasser. - Skolen har et godt ry, så vi får mange tilflyttere udefra. Og der kommer også en del nye elever i løbet af skoleåret, forklarer hun. Får ekstra lærer Ifølge Grethe Andersen fører det af og til til, at der bliver mere end 25 elever i en klasse. I øjeblikket er der for eksempel 26 elever i 7.B. Men selvom det er mange, mener hun ikke nødvendigvis, det er en ulempe. - Normalt skal der 27 elever til, før vi kan dele klassen i to. Det siger styrelsesvedtægten. Men ved at gå højre op kan vi udnytte nogen helt andre muligheder. Det bliver for eksempel meget nemmere at lave holddelt undervisning eller prioritere bestemte fag ved at sætte en ekstra lærer på, forklarer hun. Forældet tankegang På længere sigt tror Grete Andersen faktisk, at den nuværende klassedeling forsvinder. - Det handler om at tænke anderledes og kreativt. Og om at skabe et godt læringsmiljø i samarbejde med eleverne og deres forældre. Og i den sammenhæng virker klasseopdelingen ærligt talt lidt forældet, siger hun. - Som enhed og demokratisk princip er klassen selvfølgelig ok. Men det er ikke ensbetydende med, at den er det eneste rigtige i andre sammenhænge, pointerer hun. Og det er Merethe Haugaard Jensen helt enig i. På Sofiendalskolen, hvor hun er leder, er der flere klasser med 26, 27 eller 28 elever, og det giver sjældent problemer i hverdagen. - Vi tænker faktisk sjældent på det som en klasse. Vi tænker på det som en årgang, forklarer hun. - Kommer der en ny elev til skoledistriktet midt på året siger vi jo ikke nej, selvom 28 elever i en klasse måske er lidt i overkanten. - Men klassens størrelse er heller ikke altgørende, fortsætter hun. - Der er mange flere parametre, som spiller ind. Det betyder for eksempel meget, om der er et godt forældresamarbejde. Så skal man se på det - jeg kalder undervisningens mirakel - er man ofte nødt til at være mere nuanceret. En klasse kan jo også være for lille. For som elev er man tit afhængig af, at der er nogen, som ligner en selv, pointerer hun. Glemmer bekymring Ifølge Merethe Haugaard Jensen sker det af og til, at forældre til nye børnehaveklasse-børn spørger bekymret til klassestørrelsen. Men når først børnene er startet, glemmer de fleste det som regel igen. - Klasseværelserne kunne selvfølgelig godt være større. Men i det daglige fungerer det alligevel. Det er jo sjældent, at alle sidder ned på en gang, for vi arbejder meget i grupper og hold på tværs af klasserne, forklarer hun. På Vesterkærets Skole er der i øjeblikket 28 elever i børnehaveklassen. Og derfor har skoleleder Torben Odgaard for nylig haft problematikken omkring klassedelingen tæt inde på livet. For skal der være en eller to 1. klasser efter sommerferien? - Personligt ville jeg nok foretrække en stor klasse, siger han. - Men som det ser ud i øjeblikket, deler vi nok eleverne i to klasser. Det er i hvert fald det, skolebestyrelsen hælder mest til, fortsætter han. Fjorten er for lidt Ifølge Torben Odgaard er der ellers en stigende tendens til arbejde i hold og grupper, hvor klassedelingen betyder mindre for den enkelte elev. - 14 elever i en klasse er efter min mening for lidt, siger han. - Og derfor har vi også slået skolens to 8. klasser sammen til en stor 9. klasse. For selvom 27 elever er nok til at udløse en ny klasse vil vi hellere bruge de ekstra ressourcer og lærerkræfter på en anden måde, forklarer han. Torben Odgaard understreger, at der selvfølgelig er fordele og ulemper ved begge systemer. Men som underviser foretrækker han også en større klasse. - Jeg kan da godt huske, hvor skønt det var, når man af og til havde deletimer, så der kun var 13 til matematik, fortæller han. - Men det har vi jo også mulighed for, hvis der er to lærere til en klasse, forklarer han.