Store klø i håndbold

} UHA: Team Ø. Han Herreds håndboldmænd i serie 2 fik en håndboldlektion, da holdet mødte Farsø fra jyllandsserien i pokalturneringen. 50-22 vandt Farsø. Ved pausen førte Farsø 19-9. - Det var til at leve med. Men i anden halvleg gik det helt galt, siger træner Bent Sondrup. - Vi er enige om at tage kampen som en oplevelse. Vi fik en fornemmelse af forskellen på jyllandsserien og serie 2, og den forskel er stor, siger Bent Sondrup, som allerede inden kampen var klar over, at der var udsigt til en lussing til Team Ø. Han Herred. Robert Poulsen blev topscorer med syv mål. Thomas Andersen scorede fem. Søndag spiller Team Ø. Han Herred turneringskamp mod Viking HK i Hannæs Hallen. Det bliver en noget mere overkommelig opgave. - Vi stiller med samme hold. Ingen er blevet skræmt efter kampen mod Farsø, siger Bent Sondrup.