Store klø til Fox Team Nord

Fox Team Nord, bundhold i kvindernes håndboldliga, havde på forhånd opgivet at vinde den vanskelige udekamp mod Viborg, og resultatet blev da også en ordentlig afklapsning. 37-18 vandt hjemmeholdet.

Endnu engang var det forsvarsspillet, der haltede hos nordjyderne, som førte 2-1, hvorefter der i resten af kampen kun var ét hold på banen, og det var Viborg. Anja Kristensen blev topscorer for Fox Team Nord med seks mål.