Hjernesygdomme

Store kontorer sænker produktiviteten

Kontorlandskaber kilde til hovedpine og lavere produktivitet

En ny un­der­sø­gel­se fra Ar­bejds­mil­jø­in­sti­tut­tet vi­ser, at åbne kon­tor­land­ska­ber kos­ter både ho­ved­pi­ne og pro­duk­ti­vi­tet. Foto: Scan­pix

En ny un­der­sø­gel­se fra Ar­bejds­mil­jø­in­sti­tut­tet vi­ser, at åbne kon­tor­land­ska­ber kos­ter både ho­ved­pi­ne og pro­duk­ti­vi­tet. Foto: Scan­pix

KØBENHAVN:Kimende telefoner og kolleger, hvor munden ikke står stille. En ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet tegner et billede af store kontorer, der kalder hovedpinen frem. Rigtig mange medarbejdere, som til daglig sidder i åbne kontorlandskaber, er plaget af støj. - Konsekvenserne kan være, at folk bliver stressede og får hovedpine og dermed lavere produktivitet. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, om konsekvenserne er så alvorlige, at de også fører til sygefravær, men det må fremtidig forskning vise. Mit umiddelbare gæt er, at det i hvert fald koster på produktiviteten, siger forskningschef på Arbejdsmiljøinstituttet Otto Melchior Poulsen. Det er første gang, forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet undersøger indeklima og psykisk arbejdsmiljø samtidigt i små og store kontorer. Tredobbelt hovedpine 2300 medarbejdere fra 22 danske arbejdspladser med forskellige kontorstørrelser deltog i projektet. Forskerne fandt frem til, at tre gange så mange medarbejdere klager over træthed og hovedpine i storrumskontorerne som i cellekontorer, hvor medarbejderne sidder alene, og otte gange så mange klagede over koncentrationsbesvær, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Ringende telefoner på forladte arbejdspladser er topscorer blandt støjgenerne. Kollegernes samtaler kommer stærkt efter. Fælles kan man sige, at mange føler sig generet af manglende ’privathed’, fordi de hele tiden bliver forstyrret, siger seniorforsker Jan Pejtersen til Magasinet Arbejdsmiljø. Ud over støjen klagede medarbejderne i store kontorer mere over tør og indelukket luft, dårlig belysning og for høje temperaturer. Det kan ifølge Otto M. Poulsen skyldes, at det er sværere at tage individuelle hensyn i de åbne kontorlandskaber. For eksempel kan en medarbejder ikke bare åbne vinduet eller skrue ned for varmen, hvis kollegerne er tilfredse med temperaturen. Begrænset videndeling En af fordelene ved de store kontorer skulle være, at medarbejdere har større adgang til vidensdeling gennem den tættere kontakt med kollegerne. Derfor er mange af de nye kontorer, der skyder op, bygget som storrumskontorer. Men Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse tyder på, at fordelene er overvurderede. - Det virker, som om personer i storrumskontorer ikke får mere social støtte eller feedback end folk, der sidder i cellekontorer. Så vi har en mistanke om, at de fordele, man håbede at kunne høste ved storrumskontorer, ikke kan opveje de ulemper, som vi tydeligt ser i undersøgelsen. Medarbejderne betaler en for høj pris, siger han. Medarbejdere i storrumskontorer med mere end 29 ansatte klagede mest over gener. /ritzau/