Aktierne rasler ned

De røde tal fra USA og Asien forplanter sig også til Nasdaq OMX-fondsbørsen i København

Toneangivende børser verden over er ramt af kursfald. Foto: Bryan R. Smith/rizau/AFP

Toneangivende børser verden over er ramt af kursfald. Foto: Bryan R. Smith/rizau/AFP

KØBENHAVN:Det danske aktiemarked går ikke ram forbi af de store kursfald, der har ramt verdens toneangivende børser.

Det danske C25-aktieindeks falder 3,5 procent i de første minutter af morgenens handel oven på store kursfald i blandt andet USA og Asien.

24 af de 25 største danske aktieselskaber er således åbnet med en lavere kurs end dagen forinden.

Kun Nets holder stand med en lille fremgang på 0,3 procent.

Derimod falder aktier som TDC, Bavarian Nordic og Pandora med fem procent eller mere.

Sidstnævnte har tirsdag offentliggjort regnskab, som ikke helt levede op til investorernes forventninger.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.