Store legedag for Jammerbugtens børn

76 børn fra Fjerritslev, Brovst og Pandrup deltog i weekenden i en kommunalt arrangeret legedag i Herning.Privat Foto
EMNER 1. april 2008 20:37

JAMMERBUGT: 76 børn fra Brovst, Pandrup og Fjerritslev tog i weekenden den lange tur til Herning for at lege og fjolle en hel dag i Hernings store indendørs forlystelsescenter, Baboon City. Alle børn i Jammerbugt Kommune på 4., 5. og 6. klassetrin var inviteret. 20 sagde ja tak fra Fjerritslevområdet, mens 39 fra Brovst og omegn sprang på busserne sammen med 17 fra Pandrup. Ingen børn fra Aabybro området deltog i turen. Men med 76 vilde unger løs i Baboon City i Herning havde kommunens seks pædagoger og klubmedarbejdere også rigeligt at se til. Enkelte af børnene ville slet ikke hjem, da det efter flere timers fri leg med ligesindede i det kæmpestore kompleks blev tid til at tage hjem. At det var en rigtig vellykket tur var der slet ikke tvivl om, mener Susanne R. Falk fra Jammerbugt Kommune, der selv deltog i turen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...