Romdrup

Store Mons fra Romdrup

Mogens Kjeldsen deler kælenavn med sørøverkongen

Mogens Kjeldsen i sin åbne have i Romdrup.
arkivfoto: grete dahl

Mogens Kjeldsen i sin åbne have i Romdrup. arkivfoto: grete dahl

ROMDRUP:Hvis ikke det var for 77-årige Mogens Kjeldsen fra Romdrup, så havde NORDJYSKE aldrig fået nys om den store træskulptur af Store Mons. - Frank er jo lidt bange for telefoner, griner Mogens Kjeldsen. Til daglig passer han sin knap 3000 kvadratmeter store have på Romdrup Bakke, som er åben for offentligheden, der kan nyde synet af blomster året rundt. I haven kan man også se nogle af Frank Larsens træskulpturer. Det er interessant nok i sig selv i forhold til denne historie, men det når slet ikke mål med Mogens Kjeldsens kælenavn. - Jeg bliver kaldt Store Mons. Det har jeg heddet siden skolen, fortæller Mogens Kjeldsen, der glæder sig til indvielsen af navnebroderen på lørdag. Og nej, der er så vidt vides ikke familiesammenhæng mellem sørøverkongen og havemanden.