Store solcelleanlæg i Thy

Kommunal tro på solceller - Bedsted kan få anlæg på 1,6 MW, Hundborg et på 4,8 MW

Jens Fogh-Andersen
Kommunens udvalg for teknik og miljø har netop sagt ja til, at der kan planlægges solcenteranlæg i Bedsted og i Hundborg. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Alternativ energi 6. september 2013 17:44

THY: Et 5,2 hektar stort, kommunalt ejet areal nord for transformeranlægget øst for Bedsted, kan komme til at lægge jord til et 1,6 MW stort solcelleanlæg. Det skal, hvis planerne realiseres, levere strøm til el-nettet.

Kommunens udvalg for teknik og miljø har netop sagt ja til, at den kommunalt ejede jord kan sættes til salg i offentligt udbud for en mindstepris på 30 kroner kvadratmeteren.

- Her er tale om at prøve muligheder af. Solceller kan blive et nyt spændende bidrag til at styrke Thisteds position som klimakommune, men vi er helt opmærksomme på, at vi bevæger os ind på et nyt område rent planlægningsmæssigt, siger udvalgsformand Henning Holm (S).

Udvalget har også sagt ”ja” til at der kan planlægges for et 4,8 MW solcelleanlæg på Astrupvej ved Hundborg. Det kræver et areal på 13 hektar - også her ønsker udvalget en klar beskrivelse af graden af lokalt medejerskab. Etablering af anlægget vil kræve både lokalplan og kommuneplantillæg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...