Store stryg til ADH

Aalborg DH tabte med 36-23 hjemme mod Team Tvis

Søren Olsson
Rikke Ebbesen og Aalborg DH fik store klø af Team Tvis-Holstebro. Arkivfoto: Michael Bygballe
Håndbold 28. februar 2013 20:29 - Opdateret 28. februar 2013 20:37

AALBORG: Der var glæde inden kampen for Aalborg DH, da Stine Jørgensen blev kåret som Årets Spiller af de øvrige spillere, men så snart bolden blev givet op, så var det slut med smilene i ADH-lejren.

Mesterskabsaspiranterne fra Team Tvis-Holstebro var simpelthen for stærke og satte sig på opgøret i Gigantium fra start, bragte sig foran med 6-3 og gik videre til 13-4, og så var kampen allerede afgjort.

Gæsterne var foran med 12 mål allerede ved pausen, og selvom TTH slappede lidt af i anden halvleg, så kom Aalborg DH aldrig nærmere end ni mål bagud i de sidste 30 minutter.

For ADH har nederlaget dog ingen betydning. Holdet skal stadig koncentrere sig om kvalifikationsspillet til næste års Håndboldliga.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...