EMNER

Store, stygge EU

I flere og flere skandaler sender medier og borgerlige politikere sorteper videre til EU. Men de snyder dig eftertrykkeligt.

Ole Christensen

Ole Christensen

Sjældent har jeg grinet, som da jeg læste en stemmeliste hernede i Bruxelles. Listen var et bevis på, hvordan regeringen konstant snyder danskerne. VK bruger nemlig EU som syndebuk for deres narrestreger. I dette tilfælde havde regeringen selv stemt for nogle regler, som de kritiserede mig og EU for. Det hele begyndte, da jeg røg i totterne på min konservative EU-kollega Bendt Bendtsen og transportminister Hans Chr. Schmidt i en sag om arbejdstider til vognmænd. Efter en heftig mediedebat besluttede jeg mig for at undersøge, hvad VK-regeringen egentlig selv havde stemt om reglerne, som også skal vedtages af EU's ministerråd. Og ganske rigtigt. Den daværende Venstre-minister Mariann Fischer Boel havde selv stemt for reglerne på et møde med ministerkollegerne fra Europa i 2002. Så det kunne da være relevant, hvis journalisterne spurgte Bendt Bendtsen og transportministeren, hvorfor de så skarpt kritiserede nogle regler, som deres egen regering havde vedtaget. Men de slap af sted med det. Og samtidig fremstillede de sig selv som vognmændenes bedste venner, mens EU var den stygge skurk. Og det er ikke et enkeltstående eksempel. Alt for ofte ser jeg, hvordan de borgerlige ministre stemmer for noget i EU, som de udmærket ved, at de danske vælgere aldrig ville godtage - hvis de altså fik muligheden for det. Og hvis sagen dukker op i pressen, kommer standardsvaret: "Jeg synes, det er forfærdeligt. Jeg vil straks tage det op i EU." Jeg forstår udmærket godt, hvis leden mod EU breder sig. Hver gang medierne retter det kritiske skyts mod nogle regler, så er det tit "EU", der får skylden. Desværre glemmer journalisterne ofte, at EU rent faktisk er demokratisk. Landenes ministre skal stemme i ministerrådet, og reglerne skal også vedtages af det folkevalgte parlament, som jeg er en del af. Hvis man skal kritisere noget, skulle det være, hvis vi blev tromlet over af de store lande. Men det er til grin, når vores egen regering har stemt for. Så hvorfor slipper ministrene af sted med at tørre deres egne møgsager af på EU? Sager, som de selv har ansvaret for. For nylig kørte der en sag om piloter, der faldt i søvn, fordi de havde for lange arbejdsdage. Også her fik EU på puklen af transportministeren. Han kritiserede, at EU ikke fastsatte stramme regler for piloternes arbejdstider. Men sandheden er, at arbejdstidsreglerne fra EU er et minimumsdirektiv. Det er altså et mindstekrav, så hvis ministeren vil have strammere regler for piloternes arbejdstid, kan han bare beslutte det. Jeg tror, at problemet ligger i, at meget få har et ordentligt kendskab til EU. Men danskerne lader sig også i for høj grad afskrække. Mange går rundt med en forestilling om, at de skal forstå hver eneste lille lovgivningsmæssige proces, før de kan tage stilling til EU. Men helt ærligt? Heller ikke mange danskere kan redegøre for de beslutningsmæssige krummelurer, der sker i kommuner. Det forhindrer dem dog ikke i at have en skarp holdning til kommunernes ansvarsområder som børnehaver og hjemmeplejen. Jeg tror, det væsentligste problem er, at journalisterne ikke forstår og anerkender EU. Det er journalisternes job at skære de lovgivningsmæssige teknikaliteter væk og forklare det vigtigste: Nemlig hvilke politikere, der mener hvad, og hvilke konsekvenser det får for danskerne. Desværre kan jeg se, at journalisterne ikke kan finde ud af noget så simpelt som at konstatere, hvad vi stemmer hernede i EU. Og det er da en vigtig forudsætning, hvis vi skal have en sund debat. Ellers kan I jo ikke engang vide, om vi politikere nu også stemmer på det, vi lover jer. Jeg kan kun håbe, at der kommer en bedre dækning af EU, og danskerne bliver mere bevidste om de ting, der foregår hernede. For man kommer ikke uden om, at selv om EU er langt væk, så rammer lovgivningen nært. For eksempel i køledisken i supermarkedet. Ole Christensen er medlem (S) af Europa-Parlamentet siden 2004. Borgmester i Brovst i 1998-2002.