Store udlån til aktivt nordjysk erhvervsliv

Private udnytter friværdi eller har pengene selv

An­dre­as Ras­mus­sen: - For før­ste gang i man­ge år har vi plus på tabs­kon­to­en.

An­dre­as Ras­mus­sen: - For før­ste gang i man­ge år har vi plus på tabs­kon­to­en.

NØRRESUNDBY:Selv om foråret har været præget af uro på de finansielle markeder, har Nørresundby Bank formået at forbedre resultatet i første halvår i forhold til sidste års rekorder med 13 procent. - Vi er meget tilfredse med resultatet, der ikke mindst skyldes et stort udlån til erhvervslivet. Det går rigtigt godt i Nordjylland, og der er især stor aktivitet i byggebranchen, påpeger bankdirektør Andreas Rasmussen, som med stor glæde kunne præsentere Nørresundby Banks halvårsregnskab i går. Lever af friværdi Det viser et resultat før skat på 87 millioner kroner mod 77 millioner kroner i første halvår 2005. Deraf kommer en stor del som nævnt fra udlånet, som er steget med 21 procent til knap fem milliarder kroner: - Selv om mange private tager lån hjem til forbrug, forbedringer af boligen og den slags, er det ikke dér, vi ser de store stigninger i udlånet. Vores private kunder her i stor udstrækning pengene selv, blandt andet fordi de udnytter den friværdi, der er en følge af stigningen i boligpriserne, forklarer Andreas Rasmussen. Han fremhæver ligeledes, at banken for første gang i mange år har plus på tabskontoen: - Det skal forstås på den måde, at en stor del af de penge, vi havde sat hen til tab, ikke er blevet brugt, så de i stedet har kunnet føres over som indtægter. Desuden er han stolt over, at det trods de turbulente tider på finansmarkederne er lykkedes banken stadig at have overskud på kursreguleringerne. Renter og gebyrer op Ganske vist har kursreguleringerne kun givet 17 millioner kroner mod 24 millioner kroner i første halvår 2005, men dét er alligevel bedre end i så mange andre pengeinstitutter. Renter og gebyrer har givet 164 millioner kroner i nettoindtægt mod 151 i samme periode sidste år, og alt i alt er resultatet før skat altså oppe i 87 millioner kroner. Det er faktisk en fordobling i forhold til første halvår 2002, hvilket viser noget om den heftige udvikling, som pengeinstituttet har været inde i de senere år.