Store visioner om Hanstholm

Første trin i virkeliggørelse af Hanstholm Aktive Kulturparker og Kulturrådhus er skabelsen af en mytologisk park nordvest for fyret

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkitektfirmaet Sven Allan Jensen as illustrerede for to år siden nogle af de visioner, som Hanstholm-borgere var kommet frem til som led i et planværksted. Helt centralt er skabelsen af et nyt by- og multitorv foran centret og rådhuset. Her kunne der om vinteren etableres skøjtebane og om sommeren boldbaner og andre anlæg, der medfører liv og udfoldelse.

Den 9.-13. januar 2006 blev der afholdt et planværksted i en nedlagt legetøjsbutik i Hanstholm Centret med udgangspunkt i temaet "Atlantiske Hanstholm". - Det er spændende, når vi er mange, der sidder og får ideer. Det drejer sig om, at man vil Hanstholm og fællesskabet, siger Poul Erik Skov Sørensen. De centrale elementer i visionen for udvikling af Hanstholm er fire udendørs aktive kulturparker og skabelsen af et smukt og æstetisk byrum omkring rådhuset. Der er nu gået to år, og de kommunale anlægsmidler, der var sat af projektet, er aldrig realiseret. Alligevel er tovholderen i projektet, byrådsmedlem Poul Erik Skov Sørensen (S), optimist. For projektet er taget ud af skrivebordsskuffen og har fået en finpudsning, sådan at der ligger en opdateret beskrivelse med henblik på ansøgninger til fonde og andre støtteordninger. Det har foreløbigt resulteret i, at Friluftsrådet har bevilget 50.000 kroner til skabelsen af en mytologisk park nordvest for Hanstholm Fyr, hvor der efter planen skal bygges shelter og bålplads. Thisted Kommune har tidligere bevilget 100.000 kroner til parken, der skal skabes i en rydning i den 60 år gamle fredede skov, der ejes af Skov- og Naturstyrelsen Thy. Læs mere i Thisted Dagblads onsdagsudgave