Storebror er med hver gang

Morten Larsen går virkelig op i, hvordan det går lillesøster Line i X Factor

Storebror Morten Larsen følger sin søster på scenen. Han vil være tilstede hver fredag i København, selvom det betyder, at familien må køre hjem om natten til Skagen, så han kan møde på arbejde på Pakhuset lørdag formiddag.Foto: DR

Storebror Morten Larsen følger sin søster på scenen. Han vil være tilstede hver fredag i København, selvom det betyder, at familien må køre hjem om natten til Skagen, så han kan møde på arbejde på Pakhuset lørdag formiddag.Foto: DR

17-årig Morten Larsen lægger sig til at sove i bilen, når familien Larsen fredag aften sætter kursen mod Skagen, for at Morten Larsen kan møde på arbejdet lørdag formiddag som kokkeelev i Pakhuset. Han vil være tilstede under liveshowsene, hvor lillesøster Line klarer sig superflot. Det fortæller hans mor Pia Larsen, da sønnen har travlt på arbejde. Mor Pia, far Henrik og Morten er klar til at tage af sted på fredag, for Line gik som bekendt videre til næste runde sammen med de to andre unge, der er på Pernille Rosendahls hold. Den nærmeste familie er klar blandt tilskuerne hver gang, og så skiftes bedsteforældrene til at tage med. Morten Larsen var med, da Line Larsen gik til audition, og han går meget op i hendes sang og deltagel-se i årets X- factor. Selv spiller han trommer og guitar. Familien forbliver på deres pladser mellem showet og afstemningen, hvor vi andre hjemme foran fjernsynet ser tv-avisen. - Alle er spændte og nervøse for afstemningsresultatet. Det er en meget lang tv-avis, fortæller Pia Larsen. Pia Larsen håber naturligvis, at Line løber med sejren i år, men ved, at det kan være slut næste gang. - Vi må håbe, folk har valgt Line som favorit og stemmer på hende hver gang, siger Pia Larsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.