Storfamilie udvider med barn nummer 17
Engelsk mor fik sit første barn som 14-årig
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:13
ENGLAND: Det kan tage pusten fra de fleste - tanken om at skulle føde barn nummer 17. I Morecambe, Lancashire bor en storfamilie, som glæder sig uendeligt til at skulle byde velkommen til en lille ny til april næste år. Det bliver Sue og Noel Radfords barn nummer 17. Hver 17. måned gennem de seneste 24 år har Sue Radford nemlig været gravid, skriver Daily Mail.
Sue Radford på 38 år var kun 14 år, da hun ventede parrets første søn, Chris, som i dag er 24 år.
Og det er kun 11 måneder siden, parret blev forældre til sønnen Casper. En fødsel som kun tog 16 minutter. Nu bliver der gjort klar til en lille ny, som parret endnu ikke kender kønnet på. I forvejen er parret beriget med ni sønner og syv døtre.
Børnehjem og minibus
Sue og Noel Radford ejer et bageri i deres by. De bor i et tidligere børnehjem og har brug for en minibus for at komme rundt.
En ven af familien siger til Daily Mail, at det er en skøn familie.
- Børnene er så velopdragne. De er åbenlyst gode forældre.
Familien blev kendt for to år siden, da de medvirkede i programmet ”15 Kids and Counting” på Channel 4.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.