Storke i Store Vildmose

Tirsdag aften fik Søren Rosenberg, Aabybro, fra Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt et tip om, at der spankulerede tre storke rundt i St. Vildmose.

Tre stolte storke spankulerede rundt i Store Vildmose uden at lade sig forstyrre af hverken landmanden i traktor eller et hidsigt vibepar. Foto: Søren Rosenberg

Tre stolte storke spankulerede rundt i Store Vildmose uden at lade sig forstyrre af hverken landmanden i traktor eller et hidsigt vibepar. Foto: Søren Rosenberg

Han tog straks sit kamera under armen og har sendt et billede til Nordjyske Medier. - Fantastisk syn at se de den hvide stork på rimelig kort afstand, og så hele tre af slagsen, som guffede myg og regnorme i massevis, siger Søren Rosenberg. Han blev vidne til et dramatisk opgør mellem storkene og et vibepar, som forsvarede deres territorium - dog uden at virke afskrækkende på de store fugle. - Storkene var meget rolige. Selv landmanden, som var fuld i gang med at sætte kartofler, måtte ned i fart, når storkene stod i vejen, fortæller Søren Rosenberg.