Storke Vinduer er vokset kraftigt siden starten i 1989

Fugle 1. september 2004 06:00

FARSØ: Det hele begyndte på Røjbækvej i august 1989. Storke Vinduer holdt den gang til i lejede lokaler, men der gik ikke længe inden forholdene var for trange. En ny fabrik blev bygget på Fabriksvej 4 - og så gik det stærkt. Da Storke Vinduer begyndte at fabrikere vinduer og døre, var omsætningen omkring syv millioner kroner og fabrikken havde 12 medarbejdere. I dag omsættes der for et trecifret millionbeløb hvert år, og medarbejderstaben er øget til cirka 140. Storke Vinduer ligger i dag på hver sin side af Fabriksvej, og produkterne går primært til hjemmemarkedet, hvor det er trælaster og vinduesbutikker, der sælger Storke Vinduer. En del af produktionen går dog til eksportmarkederne. Produkterne omfatter vinduer og døre, og kombinationsmulighederne er nærmest uendelige.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...