Storken landet i Ribe

KØBENHAVN:Storken er nu også ankommet til storkebyen Ribe. Den første fugl blev set svæve over byens rådhus i går eftermiddag, oplyser www.netfugl.dk. Ankomsten svarer til tidligere år, idet slutningen af marts netop er det tidspunkt, de hvide storke normalt indfinder sig i Ribe efter en vinter under varmere himmelstrøg. Andre hvide storke er tidligere på året set andre steder i Danmark, men det er første gang i år, at en stork slår sig ned i den gamle rede på toppen af Ribe Rådhus. /ritzau/