Storkerede klar til ynglepleje

} RENOVERING: Storkereden på taget af posthuset i Nørager er nu blevet gjort klar til for-årets storke. Initiativtager til opsætningen af reden i 2001, viceskoleinspektør Kaj Aage Pedersen, har sammen med et medlem af borgerforeningen, ejendomsmægler Ole Rishøj, i en mobil kran været højt til vejrs i midtbyen for at lægge frisk halm i redens bund og foret kanterne med nye grønne kviste og grene.Siden reden blev etableret, har flere enlige storke aflagt den korte besøg. Kun en lokal andemor har i 2003 dog benyttet den i længere tid til at udruge et kuld på 11 ællinger, der efter en dramatisk rutchetur ned ad det skrå tag efter en kort gåtur fortsatte deres tilværelse i den nærliggende stationsdam.