Klim

Storkereden bygges ud

Godt en million kroner skal der bruges til at udvide og ombygge skolefritidsordningen Storkereden i Klim for, og de penge har kommunalbestyrelsen nu sagt ja til at frigive. Kr. Pretzmann Aps. skal udføre arbejdet, og firmaet er valgt mellem fire bydende på entreprisen, da forslaget indretningsmæssigt er lidt bedre end de øvrige, argumenterede kulturudvalgsformand Ejvin Krukow i byrådssalen. Otto P. Kjær (UP) havde gerne set i dagsordenen, hvorfor firmaet er valgt. Det fremgik nemlig ikke.