Storm over klagesystem

En række kontroversielle sager sætter dagsorden, mens politiklagesystemet kulegraves

Lars Teilmann
Formand for Dansk Retspolitisk Forening advokat Bjørn Elmquist mener, at klager over politiet bør behandles af ombuds­manden.
Vold 2. september 2007 06:00

Hvis medlemmerne af det udvalg, som sidder og gransker det danske politiklagesystem, havde troet, at de kunne få arbejdsro, tog de fejl. En række alvorlige sager har inden for det seneste år igen rettet mediernes søgelys mod politiklagesystemet. I denne uge har den såkaldte 7-Eleven sag kørt i retten på Frederiksberg. To betjente står anklaget for vold med døden til følge, efter at de skød og dræbte 43-årige Hans Jacob Tønnesen i en kiosk på Frederiksberg 19. juni 2006. - Den sag har da naturligvis en betydelig interesse for udvalget. Det gælder i øvrigt for alle de aktuelle sager, at vi følger med i, hvordan de afgøres, siger landsdommer Svend Bjerg Hansen, der er formand for udvalget. Sagen fra Frederiksberg havde den nu pensionerede statsadvokat for København Karsten Hjorth ellers ikke tænkt sig skulle ende med en tiltale med betjentene. Han vurderede, at betjentene var i livsfare og derfor havde lov til at skyde. Men en efterfølgende rekonstruktion af sagen i medierne, hvor optagelser fra kioskens overvågningskamera blev brugt, fik flere eksperter til at kritisere Hjorths beslutning, og det endte med, at Rigsadvokaten gav kontraordre og besluttede sig for en retssag mod betjentene. Det er første gang, at Rigsadvokaten har ændret en statsadvokats afgørelse om ikke at rejse tiltale i en skudsag. Den afgørelse er ikke faldet i god jord hos politiet. Formanden for Politiforbundet i Danmark Peter Ibsen mener, at Rigsadvokaten og statsadvokaterne ligger under for mediepres, og han mener, at 7-Elevensagen blev startskuddet. Automatreaktion - Det er blevet mere en automatreaktion, at der rejses tiltale. Der er sket et skred. Statsadvokaterne vil ikke længere tage diskussionen og træffe den beslutning, som de inderst inde mener er rigtig. Det er problematisk, og det sker, fordi pressen og politikere kaster sig frådende over dem. Og derfor skynder de sig i stedet at rejse tiltale. Det er det, der sker i øjeblikket, siger Peter Ibsen. Men er det ikke godt, at sagerne kan blive prøvet, og at sandheden kan komme frem i retten? - Det er selvfølgelig fint nok, hvis kollegerne bliver frifundet i retten, Men for det første har vi et princip om, at anklagemyndigheden kun skal rejse de sager, som den mener, kan føre til dom. Det bør gælde for alle. Også for politifolk. For det andet er det en kæmpe belastning for to kolleger at blive slæbt igennem det her system vel vidende, at de har været bragt i en situation, hvor de har været nødt til at skyde og dræbe et andet menneske, siger Peter Ibsen. På fredag falder der dom i sagen, som tog en overraskende drejning, da det ifølge B.T. i denne uge kom frem i retten, at den betjent, der affyrede det dræbende skud, ikke fik ubetinget støtte fra sine kolleger. Betjenten har forklaret, at Hans Jacob Tønnesen godt nok lå på gulvet i butikken, men huggede ud efter ham med en åben lommekniv. De andre betjente forklarede ifølge B.T., at kniven kun var halvåben, og at det mest var politihunden, han huggede efter. Tillidshensynet Men uenigheden mellem Rigsadvokaten og statsadvokaten var ikke overstået med beslutningen om at rejse tiltale i sagen. På et andet - og meget central punkt for hele debatten om politiklagesystemets bæredygtighed - satte Rigsadvokaten statsadvokaten fra København på plads. Efter at have omgjort beslutningen om at rejse tiltale, sendte Rigsadvokaten sagen tilbage til statsadvokaten, som så skulle arbejde med anklageskriftet. Problemet var bare, at vicestatsadvokat for København Birgit Gammelgaard i et interview i Politiken kom til at sige, at statsadvokaten ”overhovedet” ikke havde fortrudt beslutningen om ikke at rejse tiltale i første omgang. Den udtalelse blev for meget for Rigsadvokaten, som reagerede ved at flytte sagen til en anden statsadvokat. Juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet har i en udtalelse til Politiken kaldt Rigsadvokatens beslutning for ”interessant”. - Hidtil har anklagemyndighedens holdning været, at de er professionelle embedsmænd, og at inhabilitet ikke er noget, der findes i deres ordbog, sagde hun. Rigsadvokaten henviste til, at der i dagspressen havde været rejst tvivl om statsadvokatens habilitet, og at det var derfor, han havde valgt at flytte sagen. Dermed har Rigsadvokaten inddraget det såkaldte tillidshensyn, som juraprofessor i forvaltningsret Steen Rønsholdt tidligere har ført frem i NORDJYSKE i forbindelse med den såkaldte Løgstørsag, hvor Jens Arne Ørskov døde i politiets varetægt, og hvor statsadvokaten i Aalborg senere frikendte betjentene. - Tillidshensynet dækker over, at det ikke bare er vigtigt, at der ikke sker usaglig påvirkning. Det er også vigtigt, at offentligheden ikke har indtryk af, at det sker, sagde Steen Rønsholdt. Han fandt det ”uhensigtsmæssigt”, at en sagsbehandler fra statsadvokaten faktisk var beskæftiget hos politiet i en af de perioder, hvor han tog sig af Løgstørsagen. - Åh nej - nu igen Jens Arne Ørskovs mor Jonna Ørskov har fået fri proces til at føre et civilt søgsmål mod de to betjente i sagen. Sagen skal afvikles senere i dette efterår. Det løb koldt ned ad ryggen på Jonna Ørskov, da hun læste om en sag fra Frederikssund. En 35-årig kvinde blev anholdt af politiet på gaden i Frederikssund i september sidste år. Ifølge politiet var den psykisk syge kvinde kommet op at slås med nogle unge mennesker i en kø ved et diskotek, og politiet valgte at give hende håndjern på og lægge hende på asfalten på maven. Vidner forklarede, at en betjent satte et knæ mellem kvindens skulderblade og pressede hende ned, mens hun lå i håndjern på asfalten. En anden betjent holdt hendes ben. Situationen varede mellem fem og femten minutter, og et vidne filmede situationen. Da politiets transportvogn nåede frem, blev kvinden båret ind og lagt på gulvet i bilen. Da vognen nåede frem til kvindens hjem - et bosted for psykisk handicappede - var hun død. Forløbet minder om omstændighederne ved 21-årige Jens Arne Ørskovs død på en rasteplads mellem Aalborg og Løgstør. Han blev også lagt på maven, han havde også håndjern på, og der var også to betjente om at holde ham nede. - Jeg tænkte bare, åh nej, da jeg læste om sagen fra Frederikssund. Det er ikke til at holde ud til. Det er nøjagtigt det samme - én gang til. Løgstørsagen er den sag, der er mest kendt i medierne. Og efter Løgstørsagen burde alle betjente vide bedre, siger Jonna Ørskov. Næsten et år efter dødsfaldet i Frederikssund har Statsadvokaten for Sjælland endnu ikke behandlet sagen færdig. Fodboldballade En anden markant sag, som ikke alene har bragt det danske politiklagesystem på forsiderne i Danmark - men også i udlandet - blev rejst af en flok fodboldtilhængere fra Malmø FF i april 2005 i forbindelse med en fodboldkamp mod FC København i Parken. De mente, at de danske politifolk gik alt for voldsomt til værks i forbindelse med uroligheder ved fodboldkampen. Selv om der var videooptagelser af de 27 betjente, der blev klaget over, tog det næsten to år at identificere dem, og nu - næsten to et halvt år senere - er statsadvokaten fortsat ikke klar til at sende en afgørelse i sagen til nævnet. - Rigspolitiets rejsehold er ved at lægge sidste hånd på de sidste afhøringer i sagen, og når de er færdige, får jeg sagen ind på mit bord, og så skal jeg så bruge den tid, jeg skal bruge, på at læse alt materiale igennem og på at se vores billedmateriale igennem. Jeg tør ikke sige, hvor lang tid der går med det, siger statsadvokatassessor Poul Gadegaard fra København. Han regner dog med, at der bliver tale om ”måneder”. Sagen vakte kritik fra retspolitikere i både Danmark og Sverige, og fik Rigsadvokaten til at kritisere statsadvokaten for at arbejde for langsomt med sagen. Nye sager I denne uge besluttede statsadvokaten i Viborg, Peter Brøndt Jørgensen, at rejse tiltale mod en betjent, der skød den 19-årige fiskersøn Dan Carstensen fra Hanstholm. Han blev skudt tre gange, da han prøvede at overfalde sin egen far i Hanstholm Centret 27. april i år. Dan Carstensen lå i koma i 14 dage, og har fortsat problemer med at gå. Men han forventer at komme sig. Den tiltalte betjent har ved en tidligere lejlighed brugt sin tjenestepistol mod en borger, men ved den lejlighed fandt statsadvokaten ikke anledning til at rejse en sag. Og så har statsadvokaten i København besluttet at rejse tiltale mod to betjente, der i august sidste år skød og dræbte en flugtbilist på Rådvadsvej i Københavns nordvestkvarter. De to betjente gennemhullede flugtbilen med 20 skud, hvoraf de 11 ramte Flemming Kofoed Jacobsen. Advokat Bjørn Elmquist - formand for Dansk Retspolitisk Forening - har noteret sig, at der er kommet gang i tiltalerne efter Rigsadvokatens indgriben i 7-Elevensagen. Men det beroliger ham ikke. - Det viser, at hvis pressen er på tæerne, og der er lidt interesse, så sker der noget. Men det er jo udtryk for ren og skær populisme. Det skal jo være sådan, at man får en ordentlig behandling - uanset om der kommer noget om sagen i fjernsynet, siger Bjørn Elmquist. Han frygter, at den tilsyneladende ændrede strategi med at rejse sager, vil blive brugt til at argumentere for, at klagesystemet er godt nok. Men hvad så, når opmærksomheden er væk igen? - Så vil man være fanget af vilkårligheden igen, og som klager vil man være helt afhængig af, om det vil være muligt at hidse pressen op til at interessere sig for sagen. Og det synes jeg ikke er betryggende, siger Bjørn Elmquist. Han så gerne, at klager over politiet blev flyttet helt væk fra statsadvokaterne og over til ombudsmanden. Klageudvalget vil være klar til at præsentere resultaterne af arbejdet på et tidspunkt i 2008.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...