Naturkatastrofer

Stormen har blæst skoven i en ny retning

Rådyr og snudebiller nyder blandt andet godt af stormens følgevirkninger i statsskoven

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skovfoged Jens Erik Nielsen fra Buderupholm Statsskovdistrikt har sammen med sine kolleger fået spændende muligheder for at styre skovdriften i en ny retning efter stormfaldet i januar i fjor. FOTO: JENS MORTEN

SKØRPING:Der er som bekendt sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det vil skovfoged Jens Erik Nielsen gerne indrømme, selv om det handler om stormfaldet i Rold Skov i januar i fjor. 125 hektar træer blev lagt ned, et sørgeligt syn for både fagfolk og lægfolk. Til gengæld har de store bare arealer givet uventede muligheder for at styre skovdriften i en anden retning. - Den nye strategi med naturnær skovdrift tager et tigerspring på grund af stormen, siger Jens Erik Nielsen. Naturnær skovdrift skal afløse den pesticidstrategi, som ikke længere dur, fordi der ikke må bruges sprøjtegift i de offentlige skove. Det betyder blandt andet, at cirka en tredjedel af de stormramte arealer i statens del af Rold Skov får lov at ligge, indtil den store brune snudebille har muntret sig færdig i de stubbe og rødder, de foretrækker at leve og yngle i. Om natten dukker de så op og æder løs af især unge nåletræer. - Det er slemt, for de æder rub og stub. Men hvis vi venter tre år, har de spist det hele og forsvinder til et andet sted. Derfor venter vi til det tidspunkt med at plante efter med nåletræer. Ellers bliver det bare spist med det samme, forklarer Jens Erik Nielsen. Snudebillerne kan nærmest lugte, når der er nyskovet træ i nærheden. Så kommer de myldrende. Og de yngler netop, hvor solen kan komme til at varme på for eksempel træstubbe. Lyset styrer skoven I det hele taget kommer viden om lys og skygge til at spille en større rolle i skovdriften. - Lyset skal styre foryngelsen. Jo mere lys, jo tættere bliver den unge skov, fortæller Jens Erik Nielsen og peger også på, hvordan skovdistriktet allerede har lagt grunden til de ”gader”, som der i al fremtid skal være gennem skoven, så maskinerne kan komme til. Hvor der skal være en skovvej, har man nemlig plantet rød-el i kanten af bøgearealet. El vokser hurtigere end bøg, og derfor vil elletræerne hurtigt skygge for de yderste bøgetræer, så de bliver stammet op. På den måde bliver det nemmere engang at anlægge veje i el-sporenes, så man kan køre forbi med maskinerne og få det nødvendige indblik i bøgeskovens trivsel. Fremtidens naturskov bliver også præget af de skyggetålende træarter: - Om et par hundrede år vil Rold Skov overvejende bestå af bøgeskov og også nogle egetræer, som allerede er der nu. Men eg og lærk får det svært i naturskoven, for de tåler ikke så godt skygge. Og så bliver det meget sitkagran, måske for meget, siger Jens Erik Nielsen og hentyder til, at næsten ingen dyr kan lide at spise sitka. - De stikker, og så smager de måske heller ikke så godt. Det lysner for råvildtet Unge bøgetræer er derimod en lækkerbisken for blandt andet råvildt. - Råvildtbestanden i Rold Skov er helt i bund nu, fordi skoven var blevet fattig på lysninger med unge skud. Efter sådan et stormfald kan man godt regne med en fordobling af råvildtbestanden på en tre-fire år. Sådan var det efter stormen i 1981, og det regner vi også med denne gang. Det vil man kunne se allerede næste år, når hver rå får to lam i stedet for et, siger Jens Erik Nielsen. Skovdistriktet vil også benytte chancen for at ændre på landskabet og skabe nye lysninger i skoven, blandt andet til glæde for råvildtet. - Når vi er ved at gå bort fra nåletræsdrift, hvor vi efter 50-60 år foretager rydninger, kommer vi efterhånden til at mangle lysninger, som der ellers altid har været på grund af menneskers indgriben eller stormfald. Men nu vil vi sikre os nogle lysninger ved at rydde cirka en tredjedel af de stormramte arealer med en stor maskine én gang om året, fortæller Jens Erik Nielsen. På resten af de omblæste arealer har skovdistriktet genplantet med fortrinsvis bøg, i alt en kvart million små træer. Det skyndte man sig at få gjort på én gang i foråret på grund af rådyrenes forkærlighed for unge bøgeskud: - Det er jo et kapløb mellem bøg og rådyr. Nu er der simpelt hen for mange til, at rådyrene kan nå at æde dem allesammen. Derimod kunne de godt bruge noget regn snart, siger Jens Erik Nielsen og peger bekymret på nogle visne eksemplarer i de nyplantede rækker. Hvis mere end 10 procent går til i store bare pletter, kan skovfolkene blive nødt til at plante efter. En del af fornyelsen af træbestanden skal dog også komme ved selvsåning, og her er det heldigt nok olden-år i år. Træerne er kun frugtbare med fem til otte års mellemrum, men netop denne gang har Rold Skov god plads til at tage imod de nye frø.

Forsiden