Stormen kommer - hold på hat og briller

Efterår betyder skadesanmeldelser hos forsikringen. Se her, hvordan du sikrer dit hus mod efterårets luner.

Efterårets regn og rusk er lig med en stigning i skadesanmeldelserne hos forsikringsselskaberne. Og selvom vejrets omskiftelighed er så sikkert som amen i kirken, kommer det alligevel altid som en overraskelse for mange danskere. Og selvom der er ikke er tale om de helt store storme som i 1999 og 2005 kan det gå godt betyde ødelæggelser. Flagstænger vælter og tagsten flyver Forsikringsselskaberne følger i hvert fald nøje med i vejret og går i beredskab, ligeså snart vejrsituationen ændrer sig til det værre. Det betyder nemlig skadesanmeldelser. Det fortæller Topdanmarks direktør Ole P. Rasmussen: - Den er sikker hver gang. Når det begynder at storme, så har vi altså mange henvendelser. Når vi taler storm er det flagstænger der vælter, tagsten der flyver, udhustage der flyver af og træer der vælter. Han anbefaler derfor husejerne at gå boligen igennem, før det er for sent. For eksempel er det en god idé at undersøge taget. Og mens man er deroppe, kan tagrenden ligeså godt blive tømt for skidt og blade. Derved kan man undgå, at tagrenden løber over. - Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at det ikke går galt, men der er en række ting, man kan gøre for at undgå vandskader og skader i forbindelse med storm, forklarer Ole P. Rasmussen. Læs de gode råd fra Topdanmark til at komme efterårsvejret i møde herunder. Se fakta om storm til højre