Stormende velkomst til X Factor Lucy
Op mod 300 store og små begejstrerede thyboer gav varm velkomst til Lucy Mardou på et hurtigt besøg hjemme i Thylejren

Galleri - Tryk og se alle billederne.
LANGVAD:Der skulle kun nogle få sms-beskeder foruden et slettet opslag på Facebook for at trække op mod 300 børn og voksne til Thylejren lørdag eftermiddag.
De kom alle for at møde og juble over den nyslåede deltager i finalen i tv-showet X-Factor, Lucy Mardou.
Hun og hendes familien havde fået et døgns tid fri til at komme hjem og møde venner og familie hjemme i Thylejren, men de første par timer gik med at modtage blomster og skrive autografer.
At tv-showet på mange måder også er en orkestreret begivenhed sås tydeligt, da produktionsselskabet havde hyret en hestevogn til at køre Lucy ind i lejrområdet, men de mange hurraråb fra de opstillede børn og voksne var ægte nok.
Og flere af de gamle lejrbeboere var også glade på den unge sangerindes vegne og syntes faktisk også det var sjovt, at et tv-program med popmusik kunne få dem med på spøgen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.