Marokko

Stormløb mod enklaver

CEUTA: Den spanske regering forsvarede fredag, at den har forstærket den militære tilstedeværelse i to enklaver, som grænser op til Marokko i Nordafrika. Det er sket, efter at 600 indvandrere i samlet flok forsøgte at forcere hegn i Ceuta, den ene af enklaverne. Herved blev fem af dem dræbt. Spanske og marokkanske regeringsrepræsentanter har holdt møde om krisen og har beskyldt hinanden for forsømmelser, der førte til de illegale indvandreres koordinerede aktion for at slippe gennem en af portene til Europa. To indvandrere blev dræbt på den spanske side af hegnet. Tre mistede livet på marokkansk territorium. Tidligere på ugen deltog 1000 indvandrere i et stormløb i Melilla. /ritzau/Reuters