Stormløb på Sally og Sørøveren

Henrik Strømgaard
Frederikke Kusk (tv) og Charlotte Fynbo kigger ud af vinduet i deres nye butik, Sally og Sørøveren i Aabybro. Foto: Per Kolind
EMNER 1. september 2007 06:00

AABYBRO: Det gik ikke ubemærket hen, da Frederikke Kusk og Charlotte Fynbo i går åbnede børnetøjsbutikken Sally og Sørøveren, Østergade 24 i Aabybro. Især unge mødre og bedsteforældre troppede op for at se, hvad de to veninder har fyldt butikken med, og reaktionerne var positive. - Man kan godt se og mærke på tøjet, at det er kvalitet. Og det er rart, at der er til både piger og drenge. Det har manglet i Aabybro, især det pænere tøj til drenge, sagde Janni Carlsen, efter at hun havde købt tøj til sin fem-årige datter Sofie og sønnen Daniel på tre år. De to butiksindehavere har satset på tøj fra danske designere, og det er tøj til drenge og piger fra nul til 10 år. Efter måneders forberedelse blev de færdige med at indrette butikken og lægge varer på hylderne torsdag aften. Og lidt mod forventning sov de begge godt natten til første åbningsdag. - Vi har nok ikke helt forstået det endnu, konstaterede Charlotte Fynbo i en meget kort pause i går. - Nej, det var nok først i morges, at der rigtig kom kriller i maven. Men det er jo bare fedt det her, supplerede Frederikke Kusk, mens hun kiggede ud over de to tætpakkede forretningslokaler...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...