Storsejr på 11-0 til Fortuna Hjørring

Der var kun et hold på den bløde bane i Kolding, som ellers var til hjemmeholdets fordel. Banen forhindrede nemlig topholdet Fortuna Hjørring i at spille så hurtigt, som de gerne ville.

Kristine Pedersen scorede fem mål i kampen mod Kolding. Arkivfoto: Bente Poder

Kristine Pedersen scorede fem mål i kampen mod Kolding. Arkivfoto: Bente Poder

Alligevel var der total Fortuna-dominans på udebane mod Kolding og kampen var allerede afgjort efter ni minutter, hvor stillingen var 0-3. - Det er stærkt, at vi holder fokus. Spillerne er enormt gode til at motivere sig selv, selvom vi kommer hurtigt i front, siger Fortuna-træner Flemming Nielsen. Han mener, at 3F-ligaens førerhold kunne have scoret mindst 25 mål i kampen, men er trods alt godt tilfreds med de 11. - Der er mange ting, vi kan gøre bedre, men der er også meget der fungerer godt, selvom det selvfølgelig er et af de lavere rangerede hold vi møder i dag. Topscorer i dag blev Kristine Pedersen med hele fem mål. Fortuna Hjørring har gjort rent bord med 10 sejre i sæsonens første 10 kampe .