Moseby

Storsejr på billig baggrund

Serie 3. Moseby - Tranum GF 10-1 Sejr: Moseby løb simpelthen Tranum over i weekendens Serie 3. opgør og scorede ikke mindre end ti gange. Der var klasseforskel mellem de to hold, og der var reelt aldrig tale om kamp. Men der skulle dog gå femten minutter og desuden en hjælpende fod fra Tranum, før Moseby kom på sejrskurs. Paradoksalt nok fik hjemmeholdet først rigtigt hul på posen, da Moseby fik gult kort og måtte spille med en mand i undertal. Der scorede hjemmeholdet ikke mindre end fire mål og så var kampen lukkede. Halvleg stillingen var 6-1, målscorerne i første halvdel af kampen for Moseby var fordelt med to mål af Martin Simonsen, to af Morten Sølvkær og en enkel af Jens Jørgensen. Med kampen afgjort havde intensiteten forladt stadion, og der blev da heller ikke scorede mere end blot fire mål i anden halvleg. Den eneste form for dramatik var, at udeholdet måtte spille de sidste femten minutter med tre mand i undertal, efter at have modtaget to røde kort og et gult.