Storsejr til DIF

Dronninglund 24. september 2002 08:00

Uden at spille op til sit bedste blev Dronninglunds Casper Hansen dagens mand, da han i fodboldkampen i serie 2 på Tornby Stadion scorede et par flotte mål, der var medvirkende til en DIF-sejr over hjemmeholdet på 6-1. DIF satte sig på kampen fra start, men der gik 20 minutter, inden DIF'ernes spil og chancer udmøntede sig i mål. Det var Casper Hansen, der med et drønende langskud bragte DIF foran 1-0, og fem minutter senere øgede samme spiller til 2-0 på straffespark, inden Morten Poulsen sluttede første halvlegs scoringer ved at bringe DIF på 3-0. Casper Hansen fortsatte, hvor han sluttede første halvleg, og med et nyt fortræffeligt flugtskud fra lang afstand ændrede han stillingen til 4-0, og Morten Poulsen var på pletten til 5-0, inden hjemmeholdet reducerede. Den sidste halve time faldt spillets kvalitet, men Flemming Guldager blev mod slutningen spillet fri af Chr. Pape Hansen og scorede til 6-1. Med sejren kom Dronninglund op på 27 point, men holdet har fortsat en nedrykningstrussel hængende over hovedet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...