Aså

Storsejr til et presset Farsø-hold

Med en komfortabel 2-6 sejr i Hadsund er Farsø/Ullits IK nu meget tæt på endnu en sæson i serie 1.

I kampens første 20 minutter så Farsø spillerne ikke for godt ud og kom bagud 1-0 efter 20 minutter. Målet fik spillerne til at hive nogle ressourcer frem. Efter en halv time udlignede Karsten Kærgaard, da træner Calle Facius tog et hurtigt frispark. De næste scoringer stod Rene Hansen, Kresten Jensen og Jesper Wulff for, før Hadsund et kvarter før tid fik lidt håb igen med reduceringen til 4-2. Kort efter slukkede Svend Aage Nielsen dog lyset for Hadsund med et flot hovedstødsmål. Jesper Wulff satte sidste mål ind. - Vi havde styr på kampen ved pausen, og nu sikrer vi os endeligt i sidste spillerunde med en sejr over Asaa B spår Calle Facius.