Odense

Storsejr til Fox over Odense

Hanne Frandsen og forsvaret viste verdensklasse... - ja, i hvert fald høj klasse.

Hanne Frandsen er en af de spillere, som er fortid i Frederikshavn Fox. Foto: Peter Broen

Hanne Frandsen er en af de spillere, som er fortid i Frederikshavn Fox. Foto: Peter Broen

Begejstringen over indsatsen fik assistenttræner Morten Holmen til at finde de store ord frem, efter at Fox havde nedsablet Odense i lørdagens topkamp. I kølvandet af skader og sygdom havde Hanne Frandsen vist stærkt stigende form under træningen i ugens løb, og den rutinerede keeper formåede at holde gæsterne nede på blot fire scoringer i de første 30 minutter. - En så lav score af rækkens nummer tre fortæller alt. Vores forsvar havde rigtig godt fat i de store, stærke Odense-skytter, og når de endelig fik afsluttet, stod Hanne Frandsen som regel i vejen, berettede Morten Holmen. Han betegnede som helhed indsatsen af Fox som sæsonens bedste.