Storsejr til Thisteds ynglinge

Måltyven Mikkel Agger er nu oppe på 19 mål for Thisted FC i ynglingedivisionen

Thisted FC hentede lørdag en storsejr i ynglingedivisionen på en råkold og forblæst kunstgræsbane i Lyngs. Vanløse blev sendt hjem til Sjælland med en sæk på 5-0. - Vi havde chancer til flere mål, så vi kunne godt have været rigtig slemme ved dem, hvis vi havde udnyttet chancerne. Vanløse spillede udmærket, men det var tydeligt, at de har store problemer med at score. Det var en fin kamp under vanskelige forhold, sagde TFC-træner Steen B. Andersen. Mathias Pedersen spillede en stor kamp for TFC, og midt i første halvleg bragte han thyboerne foran 1-0 efter et indkast, hvor han modtog bolden og slap gennem gæsternes forsvar. Inden pausen øgede Niclas Knudsen til 2-0, da han kom løbende gennem straffesparksfeltet og med ydersiden af foden sparkede bolden ind i målet. I starten af anden halvleg øgede topscorer Mikkel Agger til 2-0 efter oplæg af Rene Jensen. Mathias Pedersen blev dobbelt målscorer, da han modtog bolden fra Peter Sloth og efter et træk sparkede bolden ind til 4-0. Mathias Pedersen var i oplæggeren rolle, da Mikkel Agger slog sejren faldt med målet til 5-0. Dermed er han nu oppe på 19 mål i denne sæson.