Storskrald og skrottede skatte

Bine Martine Gori
En pilrådden flagstang, et rustet klapbord og et par udtjente bildæk. Det er lidt af hvert, der bliver samlet op, når kommunen henter storskrald.
Affald 3. januar 2007 05:00

AABYBRO: Vintermørket smyger sig tæt om huse og morgentrætte på vej til arbejde. Der er endnu nogle timer endnu til solen står op. Under det skærende elektriske lys blandt materielgårdens maskiner står fire morgenfriske herrer klar til at drage ud i morgenmørket for at fjerne andre folks efterladenskaber. To halvkrøllede sider bliver overfladisk betragtet, inden Jørgen Olsson og Stanley Jensen bevæger sig ud på parkeringspladsen, hvor deres vogn venter. Det er tid at samle storskrald ind, og Jørgen Olsson og Stanley Jensen har tjansen. - Jeg kan ikke se noget i det her mørke, mumler Jørgen Olsson, tænder for ovenlyset i vognen og trækker læsebrillerne frem. Blikket er koncentreret, mens vejnavnene på listen bliver skimmet. De samme rydder ud Turen går næsten hele byen rundt. Ud for enkelte adresser står der haveaffald. Det er ikke, hvad de to kanvasklædte herrer skal hente. Kun storskrald, og det alene. - Der er nogle andre, der henter haveaffaldet. Men vi kan ikke være helt sikre på, at der kun er haveaffald, selvom det er, hvad der står på listen. Så vi bliver nødt til at køre forbi alligevel, fortæller Jørgen Olsson, mens Stanley Jensen sætter vognen i gear og triller ud fra parkeringspladsen. De har før oplevet at måtte køre tilbage efter uafhentet storskrald, selvom det ikke stemte med oplysningerne på deres sedler. Tilsammen har de to været ved teknisk forvaltning i Aabybro Kommune en menneskealder. Det er oftest også dem, der tager tjansen med storskraldet. Det betyder, at Jørgen Olsson og Stanley Jensen udmærket godt ved, hvor de skal køre hen. - Det er altid de samme, der stiller ting ud til storskrald, fortæller Stanley Jensen, mens han lader vognen brumme af sted mod Aabybro centrum. Første stop går til parkeringspladsen ved busstationen. Kaffe ved stoppestedet - Vi får altid lige en kop kaffe først, fortæller Jørgen Olsson, mens han hælder den dampende drik op i kruset og sætter sig til rette. Ved busstoppestederne står de ventende og tripper lidt i morgenkulden, og mens kaffen bliver drukket i vognen, drejer busserne ind og læsser af og på. I vognen har tavsheden sænket sig, indtil bunden er vendt på kopperne. - Så! lyder startskuddet. Jørgen Olsson trækker læsebrillerne frem og tager et blik på listen over borgere, der har storskald stående i indkørslen. - Årh, vi tager det bare fra en ende af, bliver resultatet. Listen er lang og står i alfabetisk orden. Systemer må de selv lave, og at starte fra toppen og zigzagge sig vej gennem byen bliver løsningen. - Drej ind her, siger Jørgen Olsson og betragter vejen hen over læsebrillerne, inden de bliver foldet sammen igen og puttet i rygsækken. Skrot og skatte Det er lidt af hvert, der findes ved indkørslerne og havegangene i Aabybro. Både gamle knirkende sivstole, flækkede havemøbler, rådnet træ, en enkelt elektrisk dekoration og et toilet har måttet lade livet og står ensomt ved vejkanten, når lastbilen brølende standser op. Alt bliver kastet op på ladet ved håndkraft. - Nogle ting er vi to om, fortæller Stanley Jensen, mens han fra den varme vogn betragter Jørgen Olsson skovle ting op på ladet af vognen i gadelampernes gullige lys. Han og Jørgen Olsson skiftes til at tage tjansen med at samle tingene op. Men ind i mellem er det end ikke nok med fire hænder. Ved Aabybro-Hallen skal der hentes en tung kaffemaskine. - Hvis vi skal hente den slags ting, kører vi tilbage efter en sækkevogn, fortæller Jørgen Olsson. Bag på ladet af lastbilen er der også en lille kran, som kan bruges, hvis det brænder på med at samle mindre tunge ting op. Det meste af det skrald, som stilles ud, går direkte i containerne på genbrugspladsen. Men ind i mellem finder Jørgen Olsson og Stanley Jensen også noget, der ikke bør smides ud. - Prøv at se den her, siger Jørgen Olsson og holder en lille trehjulet jerncykel op. Den ser gammel ud med sine knirkende træhjul. - Den skal da ikke smides ud, siger Jørgen Olsson og lægger lidt mere forsigtigt den gamle børnecykel op på ladet. Container eller genbrug Ladet bugner af et flagrende orange tæppe, et toilet, pinde og andet udefinerbart skrald, da dørene smækkes og lastbilen vrælende vendes mod genbrugspladsen. Alt skal sorteres rigtigt i containerne. Det er ren rutine, og de garvede hænder kyler læssevis af klirrende og skramlende ting overbords med en selvfølgelig mine. Tilbage på ladet står den lille trehjulede cykel. - Hvis der er et eller andet, der kan genbruges, sætter vi det over til genbruges butikken derovre, fortæller Jørgen Olsson og peger mod genbrugsstationens bygninger. Men det er ikke der, cyklen skal hen, lyder vurderingen. - Jeg tror, jeg vil tage den med ud til lokalhistorisk, siger Jørgen Olsson og betragter den lille cykel. Tilbage i vognen går turen mod materielgården. Det er tid til frokost, og madpakkerne lægges på bordet. Al skrald i Aabybro by er blevet afhentet. Tilbage er kun de steder, der skal køres langt efter. - Egentlig smider folk ikke ret meget ud på det her tidspunkt af året. Det er meget værre i sommerferien. Så har folk fri og rydder op derhjemme, fortæller Jørgen Olsson, der lige finder tid til en enkelt tissetår, inden turen går videre i vognen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...