Stort bio-overskud

- 2008 var et rigtig godt filmår og mange premierefilm smittede af på økonomien i Løgstør Bio.

Løgstør Bio fik et stort overskud i 2008. Arkivfoto

Løgstør Bio fik et stort overskud i 2008. Arkivfoto

- Løgstør Bio kunne notere den største filmomsætning i vores historie, nemlig 535.565 kr., kunne formand Mona Jensen fortælle på generalforsamlingen. Det næstbedste år var 2003, hvor omsætningen var 508.212 kr. Overskuddet efter afskrivninger blev på hele 177.501 kr. - Alt i alt et rigtig godt år, der igen smittede af på kassebeholdningen. Løgstør Bio har en sund og god økonomi, sagde hun. - Vi kan spare op, og det gør vi fordi vi ved, at der ligger store udgifter foran os. Om pengene skal skydes i en ny biograf, nyt digitalt udstyr - eller et nyt tag, ja, det vil vise sig, sagde Mona Jensen.