Stort danseshow kommer til Aalborg

AALBORG:Søndag 14. november kan den svenske dansegruppe Bounce Street Dance Company - kendt fra blandt andet Rock 'n' Royal i Parken - opleves i Aalborghallen med forestillingen The Score. Både dans, musik, multimedia, film - og overdådig lyd- og lysproduktion indgår i forestillingen, hvis handling er bygget over samme model som en række velkendte Hollywood biograf succeser: En bande samles for at begå det perfekte kup. Syv personer - et job. Streetdance, hip hop og mere klassiske danse-stilarter sættes i forestillingen sammen med en hæsblæsende film, lyd og lysproduktion. The Score med Bounce Street Dance Company havde premiere i Dansens Hus i Stockholm i april 2003. I dette teater alene har forestillingen solgt mere end 60.000 billetter og 100.000 billetter. Bounce optrådte sidst i Danmark i maj måned, da de deltog i Rock 'n' Royal Gallashowet i Parken for kronprins Frederik og Mary Donaldson.