EMNER

Stort frafald øger ingeniørmangel

Fagforening vil have medarbejdersamtaler for at hjælpe studerende - Aalborg Universitet har prøvet, og det virker

NORDJYLLAND:Det ligner en ligning af den lette slags: Omkring 3000 unge begynder hvert år på en ingeniøruddannelse i Danmark, om få år mangler landet tusindvis af ingeniører og meget få af de studerende overvejer at droppe studiet. Så alle burde være glade, for der er mange nye ingeniører undervejs. Men virkeligheden ser knap så rosenrød ud: Mellem hver femte og hver tredje af de studerende falder fra undervejs, forskellig fra uddannelse til uddannelse. Det bekymrer Esben Søltoft, der er formand for Ingeniørforeningens Uddannelsesudvalg: - Frafaldet er alt for højt. Hvis vi kan reducere det, vil det også hjælpe på manglen på ingeniører. Det må være en fælles opgave for universiteter og regeringen, mener han. Ansigtsløs administration Nogen enkel og firkantet løsning på frafaldet eksisterer ikke, vurderer han: - Der er mange individuelle forklaringer, derfor skal man snakke med hver enkelt, der er ved at droppe ud. Jeg tvivler ikke på, at studiekontorerne lytter til de unge, men jeg tvivler på, at der bliver gjort noget. Det bliver ofte en ansigtsløs administration. Esben Søltoft foreslår medarbejdersamtaler, som de kendes fra mange virksomheder. Altså en årlig samtale med en person, der har ansvar for den studerendes motivation. Den slags tager tid og koster dermed penge: - Jeg kan forstå, hvis universiteterne er bekymrede for, om de har råd, Men som samfund taber vi ufatteligt mange penge på at mangle ingeniører og folk, der ikke får en uddannelse - så vi har ikke råd til ikke at gøre noget, siger Esben Søltoft. Det virker At en indsats i stil med medarbejdersamtaler gør en forskel, kan Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet nikke genkendende til. Som dekan står han i spidsen for blandt andet ingeniøruddannelserne på AAU: - Vi har praktiseret det et par steder, og vi har kunnet se et løft i procenten, der gennemfører. Derfor arbejder vi med at give vejlederne en rolle, hvor de får en snak med hver enkelt studerende, for der er helt sikkert mere at hente. Vejlederne er de undervisere på universitetet, der bistår grupperne med deres projekter. Også studievejledningen prøver at være opmærksom, når en studerende overvejer at droppe ud, forklarer Frede Blaabjerg. Økonomien behøver ikke være problemet. mener han: - Selvfølgelig skal vi altid afveje tingene økonomisk. Men der skal kun ret få ekstra gennemførende til, for at det kan betale en person eller to. Især frafaldet langt henne i uddannelsen er bekymrende. Der vil altid være nogle studerende, der i løbet af det første år erkender, at de har valgt forkert, vurderer Frede Blaabjerg: - Vores studieform betyder til gengæld, at de indenfor de første måneder kan skifte til en anden retning uden at miste et år.