Lokalpolitik

Stort fremmøde til foredrag med fruen

BROVST:Fremmødet var stort, da Eva Mejldahl, gift med Folketingets formand, Christian Mejldahl, holdt foredrag på Møllegården. 60 personer var kommet for at høre hende fortælle om sit liv, og om hvordan det er at være gift med den mand, der styrer ordstrømmen i Folketinget. Eva Mejldahl er opvokset med mange søskende og opdraget i den ånd, hvor det var en selvfølgelighed at hjælpe til hjemme med familiens landbrug, mens også skolen - en to klassers skole - skulle passes. Eva Mejldahl fortalte om sit liv som bondekone i Vindblæs, som selvom det lyder ganske jordnært, har medført, at hun havde haft Prins Henrik som bordherre. En oplevelse, som hun havde været meget spændt på, men når den første nervøsitet var overstået, forløb aftenen uden større problemer, en gensidig dialog var resultatet, vin, jagt, børn og børnebørn var blandt aftnes emner, fortalte fruen til Folketingets formand. Ud over mødet med den danske prins, fortalte Eva Mejdahl også om mange andre forskellige store oplevelser, som hun har haft i medfør af hendes mand var folketingets formand. Det blev også til historien om det at være gift med en mand, der gennem hele sit liv havde haft interesse for politik. Først som lokalpolitiker og borgmester i kommunalbestyrelsen, siden 1987 i Folketinget, og nu fem år som Folketingets formand. Næste arrangement er med Knud Olsen, Skive, hvor emnet er ¿Hvad er dansk kultur, brun sovs og frikadeller, eller Kingo og Kim Larsen¿ jk