Stort fund af ulovligt fyrværkeri i Langholt

Ammunitionsrydderne fra Skive Kaserne måtte torsdag aften fjerne 18 ulovlige krysantemumbomber og 382 kanonskrald fra en villa på Horsensvej i Langholt.

Ammunitionsrydderne fra Skive Kaserne måtte torsdag aften fjerne 18 ulovlige krysantemumbomber og 382 kanonskrald fra en villa på Horsensvej i Langholt. Foto: Scanpix
Militær 28. december 2007 08:47

Nordjyllands Politi gjorde torsdag aften et større fund af ulovligt fyrværkeri i en villa på Horsensvej midt i Langholt by. Her opbevarede den 42 - årige husejer 18 ulovlige krysantemumbomber og 382 ulovlige kanonskrald. Politiet rekvirerede ammunitionsrydderne fra Skive kaserne, der fjernede det ulovlige fyrværkeri, som ved en eksplosion kunne have jævnet huset med jorden. - Krysantemumbomber er noget af det farligste fyrværkeri. Bliver de fugtige, så bliver de også meget ustabile. Derfor satte vi militæret ind, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp. Den 42 - årige villaejer er blvet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Det er tredje gang inden for den seneste uge, at politiet konfiskerer krysantemumbomber i Nordjylland.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...