Retspleje

Stort ja til forsoning i Algeriet

Befolkningen ønsker at lægge blodig konflikt bag sig

ALGIER: Et overvældende flertal af vælgerne i Algeriet stemte ved en folkeafstemning ja til at give amnesti til omkring 1000 militante islamister i et forsøg på at afslutte over 10 års blodig konflikt. Mere en 97 procent af vælgerne sagde ja til præsident Abdelaziz Boutlefikas Charter for Fred og National Forsoning, og knap 80 procent af de 18,3 mio. stemmeberettigede algeriere valgte at gå til stemmeurnerne. Det meddelte indenrigsminister Yazid Zerhouni i hovedstaden, Algier, fredag middag - dagen efter folkeafstemningen. I de provinser i Algeriet, som har været hårdest ramt af årtiers islamistisk vold var valgdeltagelsen på over 90 procent. Det har fået analytikere til at så tvivl om den høje valgdeltagelse, fordi mange valgsteder var halvtomme i løbet af torsdagen. - Jeg kan ikke se, hvorfor man er overrasket over det høje deltagelsesniveau, sagde indenrigsminister Yazid Zerhouni. Valget blev ikke overvåget uafhængige internationale organisationer, og der var voldelige sammenstød i flere provinser op til valget. Især i den urolige region Kabylie, hvor mindretallet af berbere og oppositionspartier havde opfordret til at boykotte afstemningen. I byerne Tizi Ouzou og Bejaia var deltagelsen på 11,5 procent. De små oppositionspartier beskylder præsident Boutlefika for med folkeafstemningen at ville stramme grebet om den arabiske stat. De mener ikke, at man skal lægge den blodige fortid bag sig, men derimod få islamisterne stillet til ansvar for deres handlinger. Menneskerettighedsgrupper - herunder Amnesty International - har sagt, at præsidentens charter vil sløre forfærdelige overgreb og trække tæppet væk under et retsopgør om den uvisse skæbne for de tusindvis af mennesker, der er meldt savnet under konflikten. Nogle algeriere satte på afstemningsdagen deres stemmekort ved deres afdødes grave som en protest mod amnestien, men afstemningsresultatet viser, at mange erklærede er parate til at tilgive. - Ingen kan være imod fred, og vi kommer ingen vegne uden fred. Derfor stemte jeg ja, sagde Slimane Azi, en bilmekaniker fra en af Algiers forstæder. Præsidenten har kaldt den langvarige konflikt for "en national tragedie". Den har været en af verdens grusomste og har i de seneste 15 år krævet over 150.000 menneskeliv, heraf størstedelen civile. De islamiske fundamentalister har ofte skåret halsen over på deres ofre, de har skåret ufødte børn ud af mødres skød, brændt børn i ovne og massakreret hele landsbyer. I takt med rædslerne og beskyldninger om sikkerhedsstyrkernes overgreb er det olierige nordafrikanske land blevet stadig mere isoleret fra omverdenen. Volden er faldet dramatisk i de senere år. Det har fået de udenlandske investeringer i Algeriet til at vokse og forbedret båndene til Vesten, selv om hundredvis af soldater og civile fortsat dræbes hvert eneste år af islamistiske militante grupper. /ritzau/Reuters