Stort ønske om højere skat

Indtil nu er der samlet flere end 27.500 underskrifter

Aalborg 12. september 2002 08:00

AALBORG: Pædagogerne og lærerne står ikke alene med deres ønske om højere skat fremfor dårligere service. Borgmester Henning G. Jensen kan se frem til mindst 27.500 underskrifter fra folk, der hellere vil af med 20 kroner ekstra om ugen i skat end opleve byrådet vedtage det budget, der er lagt op til. Talsmanden for de strejkende pædagoger og pædagmedhjælpere, Per Rishøj, fortæller, at hans gruppe har indsamlet omkring 27.500 underskrifter, mens lærerne, som også har samlet underskrifter ind, først i dag opgør, hvor mange de har fået. På mødet i Gigantium i går formiddags vedtog de strejkende pædagoger og medhjælpere, at fortsætte strejken i dag. Efter dagens møde i Gigantium bevæger deltagerne sig til Østre Anlæg, hvorfra den store demonstration mod budgetoplægget begynder klokken 11. Deltagerne vil være fremme ved medborgerhuset klokken 12, hvor borgmesteren skal have underskrifterne. Bagefter er der demonstration, mens byrådsmedlemmerne indenfor førstebehandler budgettet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...