Aalborg

Stort plus for landsdelen

Musikkens Hus kommer til at huse mange af Aalborgs institutioner, bl.a. musikstuderende på universitetet, og på den måde er de vel med til at betale huslejen, eller den spares, hvor de kom fra. Det er dejligt, at Aalborg igen kan være med i første række, når det gælder kulturen, og på den måde har Nordjylland nemmere ved at skaffe læger, ingeniører og andre højtuddannede personer til landsdelen, som ofte er besværligt, da vi ved, det kulturelle er af stor betydning for disse mennesker, når de søger de ledige stillinger i Nordjylland, og det vil Musikkens Hus være med til at afhjælpe. På dette område er det ikke usædvanligt, at Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet har valgt at være modstander af kultur, da de bruger kulturen til at fortælle især ældre, hvad de i stedet kunne få til deres egen fordel, og ikke at det er vigtigere at få lægerne til landsdelen, så de syge kan få den hjælp, de har brug for, for at få deres sygdom helbredt. Der kan afholdes mange forskelligartede musikformer i Musikkens Hus, som kan glæde os alle i Nordjylland. Det hele kan ikke bare gå op i fodbold og cykelløb. Der er også andre interesser i den den danske befolkning! Mogens Thykjær Filstedvej 12, Aalborg