Brønderslev

Stort rykind i julebyen

BRØNDERSLEV:- Det blev et fantastisk arrangement. Det er der enighed om i Brønderslev Handelsstandsforening. Det er Open By Christmas-arrangementet, der er tale om.Der var mange mennesker i gaderne og i nogle butikker var det umuligt at komme hverken frem eller tilbage. Der meldes om et besøg på 20-25 procent større end i fjor, og de besøgende skal tælles i tusinder. Ligeledes melder forretningerne om et større salg. Mange benyttede sig af tilbuddet om at besøge Brønderslev Kirke og lytte til organistassistent Vladimir Gaidais smukke musik fra klokkespillet.