Stort rykind i Nejst Rideclub

100-200 besøgte rideklub

NEJST:Der var stort rykind på Nejst Ridecenter, da der blev holdt åbent hus. Mellem 100 og 200 besøgende var der i løbet af dagen. Der var i løbet af dagen en masse spændende aktiviteter. Hele 29 ryttere - hovedsageligt fra Nejst Rideclub - gav forskellige opvisninger. Blandt andet medvirkede ridelærer Lise Riis’ nybegynderhold, der tæller ryttere mellem 6 og 10 år. Lise Riis er kendt for sommerskole i rideklubben samt ridemærke-træning, som hun også står for. Kathrine Madsen, der deltager i MB2-ridning i dressur på distriktsplan, gav opvisning i dressurspringning. Hun trådte til i stedet for Vita Mølgaard, der måtte sende afbud. Også aldersrepræsentanterne Ingrid Astrup og Lis Gulstad, der er nogle af klubbens ældste ryttere, gav opvisning. Lise Riis gav opvisning på en unghest, der er under tilridning. To ponyer - klubbens unge håb, Signe Nielsen og Sanda Bejlegaard, gav opvisning. Der var også en kvadrille-opvisning af unge ryttere. De gav også opvisning til en fåredag i Færøerne. De seks ryttere er Cecilie Jensen på Rasmus, Rebecca Mejlholm på Isabou, Jeanett Hillgren på Marco, Nana Christiansen på Flicka, Sandra Bejlegaard på Amaretta og Signe Nielsen på Galathea. Foreningen Hekla, der er kendt for at give opvisning på islænderheste, gav en flot opvisning. Seks ryttere, der er halvdelen af klubbens opvisningshold, gav prøver på deres kunnen. Der var stor aktivitet overalt - både ude og inde. Og rytterne var i flotte ridedragter. Rideklubben tæller ca. 150 medlemmer. - Men vi kunne godt bruge flere, siger Sanne Riis. Ideen med åbent hus-arrangementet er at gøre opmærksom på os selv og vise, hvad vi arbejder med. Sanne Riis håber, at det resulterer i flere medlemmer. - Vi så en del mennesker, som vi ikke plejer at se.