Brønderslev

Stort rykind på Kornumgaard

BRØNDERSLEV:På en time var der udsolgt i tombolaen på Plejehjemmet Kornumgaard, hvor der var åbent hus og salgsdag. Gæsterne stod langt ud på gangen, da dørene blev åbnet. Formand for vennekredsen, Ester Sørensen, er overvældet over det store rykind. Dagen blev indledt med fællessang i vinterhaven, og derefter blev der åbnet til boderne. Ester Sørensen regner med, at sidste års salg - og overskud - på 12.000 kr. rundes i år. Også beboerne har haft travlt med at strikke sokker, sy forklæder og meget andet. Der er mange, der giver en hjælpende hånd. Som afslutning på dagen kom, Det Danske Spejderkorps’ Brundurs Gruppe på besøg for at synge for de ældre.