Stort skib på kollisions-kurs med Mou Havn
Danavik skrabede mod fjordens bund, inden det nåede at dreje af
Opdateret 26. august 2015 kl. 06:49
MOU: Det var ved at gå helt galt, da det over 100 meter lange skib Danavik tirsdag eftermiddag kom lige rigelig tæt på havnen i Mou, på vej mod Aalborg Portland.
Det store skib var kommet så langt ind mod havnen, at det skrabede mod bunden i fjorden og ramte en bøje og en fortøjningspæl, inden det fik drejet af og atter kom på rette kurs mod Aalborg Portland, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.
Skibet sendte dog så store bølger ind i havnen i Mou, at nogle af bådene i havnen blev kastet ind i kajkanten.
Nordjyllands Politi alkotestede kaptajnen, da Danavik lagde til ved Aalborg Portland, men der var ikke alkohol involveret i uheldet. I stedet er det formentlig en defekt i skibets autopilot, der var årsag til derouten ved Mou, oplyser vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.