Tyverier

Stort smykke-kup er nu klart til retten

To mænd fra Aarhus-området tiltalt for indbrud hos urmager i Hirtshals.

I løbet af få uger blev der begået to indbrud hos Kaj Jensen Ure-Guld-Sølv i Jyllandsgade i Hirtshals. Sammenlagt blev der stjålet for næsten 750.000 kroner.Arkivfoto: Bente Poder

I løbet af få uger blev der begået to indbrud hos Kaj Jensen Ure-Guld-Sølv i Jyllandsgade i Hirtshals. Sammenlagt blev der stjålet for næsten 750.000 kroner.Arkivfoto: Bente Poder

HIRTSHALS:I næste uge skal to mænd fra Aarhus-kanten på anklagebænken ved Retten i Hjørring.

De er anklagede for et større smykkekup, der er begået for et års tid siden hos Kaj Jensen Ure-Guld-Sølv i Jyllandsgade i Hirtshals.

Ved to indbrud - 11. september og 4. november 2011 - lykkedes det at stikke af med ure og smykker for næsten tre-kvart million kroner.

Begge mænd, som er henholdsvis 33 og 43 år, er tiltalt for indbruddet 11. september, hvor der blev stjålet ure og smykker for godt en kvart million kroner, mens kun den 43-årige er tiltalt for - sammen med en ukendt gerningsmand - at have stjålet smykker og ure knap en halv million kroner ved indbruddet 4. november.

Da mændene blev anholdt tilbage i februar, blandt andet på baggrund af tekniske spor, nægtede den 33-årige sig skyldig mens den 43-årige ifølge politiets oplysninger erkendte sig delvist skyldig.

I forbindelse med efterforskningen har politiet fundet nogle af tyvekosterne.

Sagen behandles i Retten i Hjørring 6. december.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.